Save The Gouldian Fund

Tekst af Marcus Pollard, Australien

Fotos af Mike Fidler, Australien

Bearbejdet af Peter Rindom

All rights reserved

 

Færre end 2500 Gouldsamadiner tilbage i naturen!

Chokerer dette tal dig? Målet med denne artikel er at give dig mulighed for at være med til at rette op på denne bekymrende kendsgerning!

De kæmpe flokke, som er beskrevet af John Gilbert, som var fanger for John Gould i 1800tallet, er svundet ind til så lille et antal, at disse pragtfulde fugle er uddøde i store område, hvor de tidligere har levet.

Faktisk var denne kedelige kendsgerning hovedårsagen til, at Save The Gouldian Fund blev startet. Vi er meget berørte af, at én af verdens mest eftertragtede volierefugle, er så tæt på total udryddelse i naturen.

Gouldsamadinen må bestemt være én af de mest populære småfugle over hele verden, med nye mutationer registreret hvert år. Det er en fugl, som både tilgodeser genetisk interesserede og mutations opdrættere med store udfordringer for en potentiel ny variation. Hvordan kan det gå til, at en så udbredt volierefugl, er så tæt på at uddø i dens naturlige levested?

Måske kunne man tillade sig at stille et skarpt spørgsmål:

"Hvad kan DU gøre for at hjælpe"?

Inden vi fortæller mere, må det være på sin plads at fortælle hvem der står bag Save The Gouldian Fund, nu da du ved hvorfor den er startet!

Folkene bag fonden til bevarelse af Gouldsamadinen er Mike & Elisabeth Fidler samt Marcus Pollard, som er fugleholder fra Tasmanien.

Mike Fidler besluttede sig for at lave en fond, hvis formål er at skaffe penge til det omfangsrige Gouldsamadine projekt, og samtidig tilbagelevere nogle resultater til fugleholdere over hele verden.

Mike Fidler er kendt blandt mange fugleholdere, og kommer oprindeligt fra England, men har nu bosat sig i Australien. Han har opdrættet småfugle siden sin barndom, og er forfatter til bøger om Gouldsamadiner og Papegøje Amadiner. Han har besøgt Australien siden 1985, hvor han i øvrigt så sin første vilde Gouldsamadine, og herefter var han "solgt"!

 

I starten af 1990’erne blev Mike og Elisabeth Fidler medlemmer af Newcastle Universitets forsker team i England, og har gennemført mange feltstudier i Australien, hvor de har udpeget et antal levesteder af Gouldsamadinen over hele Kimberley regionen.

Den forhenværende Mornington kvægfarm (nu Mornington Wildlife Sanctuary) blev besøgt i 2002, og her fandt de en forholdsvis levedygtig bestand af Gouldsamadinen. I 2003 besluttede Mike og Elisabeth Fidler at donere penge til "Australian Wildlife Conservancies Gouldian Finch Restoration Program" og Dr Sarah Legge og Steve Murphy blev ansat til at stå i spidsen for forsknings programmet.

De 312.000 hektar land, som Mornington Wildlife Sanctuary består af, ligger i Kimberley området i det nord-vestlige Western Australien. Det er ejet og drevet af Australian Wildlife Conservancy (AWC), som ejer områder i mange stater i Australien, og nu er den største privat finansierede naturbevarelses organisation der.


Biologerne har endnu ikke fundet ud af hovedårsagen til tilbagegangen af denne populære volierefugl, men de mener, at det har noget at gøre med afbrændingen af områderne samt kvægs afgræsning. Fremtidig forskning vil undersøge og lægge vægt på at forbedre afbrændingen af græssletterne, specielt i Gouldsamadinernes yngletid.

I en varm og fugtig uge i september 2005 i selve Mornington, blev Save The Gouldian Fund grundlagt for at sikre, at forskningen af Gouldsamadinen kunne blive økonomisk støttet.

Med en lille medarbejder stab, er fondens formål at tilsikre, at langt den største del af de indsamlede beløb, går direkte til forskningen, og ikke til omkostninger i organisationen.

Vores håb er med disse ord, at et stort antal fuglefolk over hele verden vil støtte projektet og grave dybt i lommerne, for at denne fond skal blive en hovedbidragyder til bevarelse af Erythrura gouldiae, Gouldsamadinen, for simpelt er det – uden dig er vores håb forgæves.

Måske skulle vi give plads til nogle få ord fra manden bag Save The Gouldian Fund:

"Jeg føler mig tvunget til at forsøge at bevare Gouldsamadinen. Jeg har brugt halvdelen af mit liv på at lære om dem, og se passivt til at Gouldsamadinen uddør i naturen ville være en tragedie. Vi vil bevare Gouldsamadinen – hermed menes vende tilbagegangen". Mike Fidler

DEN VILDE GOULDSAMADINE BEHØVER OMGÅENDE DIN HJÆLP!

Som tidligere omtalt er den smukke Gouldsamadine seriøst truet i dens naturlige leveområder, og nu hvor vi har taget Gouldsamadinen til os under beskyttede forhold, ville det så ikke være forfærdeligt, hvis den uddøde?

Årsagen til dens tilbagegang er indtil nu ukendt, som tidligere omtalt, men med din hjælp kan Save The Gouldian Fund sammen med AWC og et hold af videnskabsfolk fortsætte med at lægge puslespillet gennem undersøgelser og forskning, baseret både på fangenskabshold og i naturen.

Formålet er ikke kun at identificere faktorerne, men også at stoppe tilbagegangen med henblik på at genoprette Gouldsamadinens tidligere antal og udbredelse.

AWC har erhvervet sig et område på 750.000 acre i Kimberley området i Western Australien – et af de sidste yngle steder for Gouldsamadinen – hvor igangværende feltstudier laves.

Det eneste problem ved feltstudier af denne størrelse, og i så fjerntliggende egne er, at de er meget dyre.

Vi behøver din hjælp til at samle penge ind til projektet, så vi kan sikre, at det kan fortsætte og blive en succes, og så vi kan beskytte de bestående bestande af Gouldsamadiner.

Bliv donor, fortæl dine venner og bekendte om muligheden for at donere penge og bearbejd din lokale fugleforening til aktivt at gå ind i projektet.

Vi tager gerne det lange seje træk, men kan Gouldsamadinen regne med at du gør det samme?

Hvorfor skal fuglefolk donere?

Forskningen viser fascinerende viden, som vil være til gavn for fuglefolk, og som vil være med til at øge opdræt og holdet af Gouldsamadiner og andre fugle. F.eks. arbejder videnskabsfolk i øjeblikket på fødevalg, og de vil på et tidspunkt være i stand til at fortælle præcis, hvilken type føde Gouldsamadiner skal have gennem alle livets faser. Det meste af den nuværende viden man har om føde er baseret på fjerkræ, og er ikke passende i denne sammenhæng.

Alle donorer vil modtage et nyhedsbrev kvartalsvis, som vil fortælle om seneste nyt, samt om videnskabsfolkenes arbejde. Det vil også indeholde et Tips og Ideer afsnit fra andre fuglefolk.

Fuglehold har mange gange et dårligt ry hos naturfredningsforeninger og myndigheder. Gouldsamadinen er et "ikon" indenfor fugleverdenen med en voksende opmærksomhed.

Ville det ikke være dejligt hvis fugleholdere kan blive set som redder af en art, og ikke en flok ægsmuglere og fuglefangere?

Vise de forskellige organisationer som altid angriber vores hobby og håner os, at vi kan være givere og ikke kun tagere, som de så ofte portrætterer os som i medierne.

Det giver dig mulighed for aktivt at blive involveret i et videnskabeligt bevarelsesprogram med Gouldsamadinen som den ultimative vinder.

Alle penge, som bliver doneret til Save The Gouldian Fund, går direkte til Gouldsamadine projektet.

Vi har allerede fået gode resultater ud af Gouldsamadine projektet, i form af brugbar information om adfærd og føde, som kan have indflydelse på vores hobby, så tænk bare på fremtiden, hvor – hvis vi kan få dette projekt til at køre – vi kan begynde at sponsorere forskning for andre fuglearter, som er interessante for vores hobby.

En ting er at se på at nogle arter uddør fra vores klode. Noget andet er, når det er en art, som har givet så meget inspiration til bøger og artikler, og givet så mange fugleholdere glæde med dens smukke fjerdragt og dens interessante verden af genetik.

Dette er muligvis sidste chance for at give noget tilbage til en fortid som har givet os så meget.

JEG VIL GERNE STØTTE OG HJÆLPE TIL MED AT BEVARE GOULDSAMADINEN!

         Navn:_______________________________________
Adresse:_____________________________________

Postnr:______________________________________
By:________________________________________
Land:________

e-mail/www:______________________________________

        Underskrift:______________________________________

Dato:_________

Doneret beløb AUD$.................................
 (1 AUD$ = ca. 4,60 DKK)        Credit Card Details:    

 

Mastercard         Visa   Bankcard               

Card number: … … … … … … … … … … … … … … … …

Expiry Date:   ............./......... Signature: ..................................
 

  Eller:  vedlagt check
Check AUD $.................................

Udskriv venligst alle checks til Save The Gouldian Fund 

       Send venligst den udfyldte formular til eller gå ind på www.savethegouldian.org
 SAVE THE GOULDIAN FUND              
            PO BOX 147
         
                 
COORANBONG               
              
NSW 2265              
   AUSTRALIA

  Yderligere information e-mail : marcus_pollard@hotmail.com

Hvis du ikke ønsker at klippe i bladet – tag blot en kopi!